Baggrundsinfo

Den Danske Forskningsdatabase er en central dansk database, der kan lette vejen til viden om forskningen i Danmark. Databasen dækker publiceret litteratur, eksempelvis videnskabelige artikler, PhD-afhandlinger, præsentationer fra konferencer og undervisningsnoter.

Forskningsreferencerne kommer hovedsageligt fra universiteter, men alle offentlige institutioner med forskningsaktiviteter kan blive dataleverandører. Mængden af dataleverandører forøges løbende.

Se her hvem der er dataleverandører

Hvem står bag?

Databasen indgår i dag i Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek - DEFF. Bag DEFF-initiativet står Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ministerierne sætter fokus på en effektiv og systematisk synliggørelse af forskningsresultater, og lægger derfor stor vægt på, at Forskningsdatabasen er nem at bruge, og at alle forskningsinstitutioner så vidt muligt stiller information til rådighed for databasen. Den daglige drift af databasen varetages af Den Danske Forskningsdatabases projektledelse.

Let adgang til forskningen

I de seneste år har universiteterne og forskningsinstitutioner implementeret lokale forskningsdatabaser, der samler den lokale forskning. Målet med Den Danske Forskningsdatabase er at give én central og let adgang til at søge i fællesmængde af de lokale forskningsdatabaser og dermed give alle interesserede en samlet adgang til publiceret dansk forskning.

Den Danske Forskningsdatabase medvirker således til formidling af dansk forskning og dens resultater nationalt og internationalt ved at gøre det let at få overblik over, hvad der forskes i inden for forskellige områder - en viden, som kan udnyttes direkte i både forskningsmiljøerne, industrien og den offentlige forskningsplanlægning.

Basen kan bl.a. benyttes til:

  • at finde lokal ekspertise inden for et fagområde, f.eks. for at søge samarbejdspartnere eller få kontakter til at løse et fagligt problem
  • at få værdifuld baggrundsinformation i relation til forskningspolitiske drøftelser og prioriteringer på alle niveauer
  • at orientere sig om en forskningsinstitutions aktiviteter
  • at verificere litteratur inden for et bestemt emne, af en bestemt person eller fra et bestemt institut

Den Danske Forskningsdatabase bruges af forskere, administration og forvaltninger, erhvervslivet, pressen, undervisningssektoren, informationsspecialister og den interesserede borger.

OBS! Da Den Danske Forskningsdatabase på nuværende tidspunkt endnu ikke er fuldt dækkende, må forskningsdatabasens resultater ikke stå alene i forbindelse med ovenstående anvendelsesområder.

Dataleverandører

Den Danske Forskningsdatabase høster pr. 23. juli 2010 data fra:

Bliv dataleverandør

Alle danske universiteter, højere læreanstalter, sektorforskningsinstitutioner, forskningsråd og andre offentlige institutioner med publicerede forskningsaktiviteter kan blive dataleverandører til Den Danske Forskningsdatabase. Med Den Danske Forskningsdatabase får den enkelte dataleverandør mulighed for at udbrede kendskabet til institutionens forskningsindsats såvel nationalt som internationalt. Det er gratis at være dataleverandør til Den Danske Forskningsdatabase.

For at blive leverandør til Den Danske Forskningsdatabase skal den lokale database understøtte Open Archives-protokollen OAI-PMH, således at data kan høstes og ajourføres direkte fra systemet. Ligeledes skal data stilles til rådighed i XML i den seneste version af udvekslingsformatet MXD.

Kontakt Den Danske Forskningsdatabases projektledelse for yderligere information.

Det Nationale Udvekslingsformat

På denne side kan den gældende version af det nationale udvekslingsformat for dokumenter DDF-MXD hentes. DDF-MXD er metadataformatet, der skal anvendes til at levere publikationsdata til Den Danske Forskningsdatabase.

Udvekslingsformatet er en central del af en række omlægninger af Den Danske Forskningsdatabase - med henblik på at forbedre kvaliteten af basens søgefunktioner og samtidigt reducere omkostningerne ved basens drift.

Formålet med det format er at gøre det muligt at koordinere og indeksere de indsamlede data med høj præcision og konsistens. Dette vil sikre avancerede søge- og fremvisningsmuligheder. Endvidere vil det forhold, at data bliver leveret i et fælles format, der kan indlæses i databasen uden forudgående analyse og konvertering, sikre en umiddelbar opdatering der betyder en meget høj grad af lokal kontrol med data i den centrale database. Det nye format er defineret i XML, hvorved perspektivet er, at såvel kontrollen af dataleverancerne (XML schema validering) som selve leverancerne (Open Archives metadata harvesting) i vidt omfang vil kunne automatiseres.

Det gældende MXD format og tilhørende schema er:

De tre MXD-eksempler nævnt i slutningen af formatbeskrivelsen er fuldt valideret og kan hentes her:

Open Access

Oversigt over Forskningsdatabasens indhold med Open Access (Fri og gratis adgang til fuldtekst).

Et udvalg af Forskningsdatabasens publikationstyper, se søgekoder for en komplet liste.

Dataleverandør Tidsskriftsartikler Konferencepapirer Ph.d.-afhandlinger Arbejdspapirer Total
Aalborg Universitet 1.803 4.036 892 1.011 12.161
Aarhus Universitet 2.967 986 420 1.406 9.280
Copenhagen Business School* 0 3 5 7 17
Danmarks Tekniske Universitet 7.000 5.445 2.412 23 24.515
Forsvarsakademiet 24 8 0 10 79
IT-Universitetet i København 41 73 31 1 193
Københavns Universitet 3.727 431 318 935 8.198
READ - Arkitekt- og designskolerne 43 151 19 27 462
Roskilde Universitetscenter 617 389 131 193 2.338
Syddansk Universitet 593 200 32 45 1.394
Region Hovedstaden 77 5 10 0 144

* Copenhagen Business School giver i øjeblikket ikke adgang til indholdet af deres Open Access arkiv igennem deres forskningsdatabase (Research@cbs), som er Den Danske forskningsdatabases kilde. Men, alle Open Access publikationer kan søges og findes i http://openarchive.cbs.dk/